Vielse Aabenraa Rådhus.
Ikke to bryllupper er ens, og det er godt! Mange bryllupper i Danmark er store, flotte og har budgetter som parret og deres familie i lang tid har sparet sammen til at kunne finansiere. Som modsætning er der så de små, intime vielser der foregå uden at det bliver slået stort op. Jeg nyder at fotografere disse low key bryllupper – det er en god afveksling, og jeg får lov til at være en vigtig person på dagen, fordi jeg er én af de eneste, der overværer brylluppet.
Melanie og Uwes bryllup var af denne slags. En fredag formiddag blev de under tilstedeværelse af kun Uwes ven Wolfgang og jeg – bryllupsforograf i Aabenraa – viet på Rådhuset i Aabenraa.
Det gamle Rådhus har en helt fantastisk sal med flotte, store vinduer der gennemstrømmes af fantastisk sollys.
Det er en fornøjelse som fotograf at arbejde i sådan et rum, hvor lyset gør det meste af arbejdet for én. Farverne, de historiske omgivelser og det smukke træværk giver en unik stemning. Vielsessalen på Aabenraa Rådhus er bestemt et af de rådhuse i Danmark, der egner sig bedst til fotografering.
Efter vielsen tog vi os tid til at tage nogle billeder i området omkring rådhuset. Aabenraa har en hyggelig og autentisk bymidte med små gyder, brostensbelægning og charmerende facader. For et par som Melanie og Uwe, der ønskede en afslappet og uformel dag, var det helt perfekt.
Bryllupsfotograf Aabenraa Rådhus
Som bryllupsfotograf i Sønderjylland og med bopæl tæt på grænsen, har jeg efterhånden været med til mange vielser på rådhuse i området – men Aabenraa Rådhus skiller sig ud. Ikke blot på grund af den flotte sal, men også på grund af atmosfæren og det rolige tempo, der ofte kendetegner disse små vielser.
Det handler om nærhed, ægthed og tilstedeværelse. For nogle brudepar er det mere intimt og betydningsfuldt at blive viet i et stille rum uden det store setup – og det er en stor ære som fotograf at være med til at dokumentere de øjeblikke, hvor det virkelig handler om kærligheden og hinanden.
Praktisk om bryllup på Aabenraa Rådhus
Mange tyske par og internationale par vælger også at blive gift her – blandt andet fordi Aabenraa Kommune er kendt for deres imødekommende tilgang til vielser. Du kan læse mere om hvordan man booker vielse på deres officielle hjemmeside. Der er mulighed for både borgerlig vielse og mere personlige ceremonier, og rådhuset er vant til at tage imod brudepar fra hele verden.
Se flere billeder og bliv inspireret
Vil du se hvordan en borgerlig vielse også kan foregå, så se fx mit arbejde fra bryllup i Sønderborg, eller et mere klassisk setup fra Fakkelgaarden. Du kan også læse om større bryllupper med kirke og fest i fx Nordjylland, hvis du vil sammenligne mulighederne.
Overvejer I selv en vielse i Aabenraa?
Uanset om I planlægger et stort bryllup eller en enkel vielse som Melanie og Uwe, er det vigtigt at vælge en fotograf der kan fange stemningen. Som bryllupsfotograf Aabenraa er jeg erfaren i netop de små detaljer og de store følelser. Kontakt mig her på siden, hvis I også overvejer at blive gift i Sønderjylland – jeg kører i hele regionen og glæder mig til at høre jeres historie.
Skriv et svar