​Bryllupsfotograf Hamburg Tyskland
Bryllupsfotograf i hele Danmark
Home »

Bryllupsfotograf Hamburg.

Et af de første par der bookede mig som bryllupsfotograf Hamburg, var det unge, smukke og dejlige par Svenja og Stjepan. Hamburg er en helt fantastisk by at fotografere i. Den har masser af vand, historiske bygninger og moderne arkitektur, så jeg havde glædet mig i lang tid til at fotografere parret en lørdag i juli. Heldigvis havde Svenja og Stjepan ønsket at have mig tilstede som fotograf fra formiddagens forberedelser og indtil kagen blev skåret ved midnatstide. Jeg nåede at fotografere gommens getting-ready, men brugte (naturligvis) mest tid hos bruden, der i godt selskab med mor, mormor og 5 smukke brudepiger blev gjort klar hjemme i barndomshjemmet. Soveværelset holdt helt i hvidt var den perfekte baggrund til de enkle, men smukke billeder af bruden der får lagt make-up, sat hår og til sidst trækker i brudekjolen.

De fotogene brudepiger var alle klædt i matchende farver - igen helt fantastisk for bryllupsfotografen - og det var simpelthen så rart at mærke deres glæde og spænding over at deres gode veninde skulle giftes. Der var grin, tårer og mange følelser ind imellem disse ekstremer, og der var ingen tvivl om at dette var en af de største dage i deres liv. Som bryllupsfotograf Hamburg er det mit job at sørge for billeder, der holder hele livet, og som er en fornøjelse at se på også om mange år. Selv i situationer som Svenja og Stjepans bryllup i Hamburg hvor location, tøj og mennesker er fotogene, er der altid arbejde i at være bryllupsfotograf. Jeg kigger hele tiden efter de bedste vinkler og det bedste lys for at kunne levere det absolut bedste dagen har at tilbyde.

Location: Hamburg, Tyskland.