Jerstrup Herregaard Bryllup | Bryllupsfotografering & se billeder
Bryllupsfotograf i hele Danmark
Home »

Jerstrup Herregaard

Sophie skriver om brylluppet:

"Efter mange overvejelser besluttede vi os for et landsted, og på nettet fandt vi dét vi drømte om: en gammel herregård som stadig var indrettet med vidunderligt smukke møbler. Det passede perfekt til min pigedrøm: en smule slot og lidt hyggeligt bryllup på landet. Herregården havde nok værelser til vores 28 gæster, og også to store rum perfekte til spisning og dans. Det første, vigtige skridt var hermed taget og vi kunne planlægge videre. Mange af de små ting til dagen lavede vi selv med hjælp fra vores venner. Således har min veninde Anna-Maria designet vores invitationer og menukort, og i stedet for en DJ har vores venner sammensat en playliste på spotify. Meget af vores vintage dekoration lavede vi selv, jeg har f.eks. udsmykket og lakeret vaser og stagerne til fyrfadslys. Jeg har også selv bundet blomsterne og bagt de søde sager til bordet. På forhånd havde vi besluttet, hvad vi ville prioritere. Fotoshooting, bryllupskagen og vores ringe var vigtige elementer, men derimod stod en DJ, en smykket bil og fyrværkeri ikke så højt på vores liste.

To dage inden brylluppet kørte vi så til Danmark. Vi dekorerede hele huset med blomster og smykkede vores festsal med stearinlys, fyrfadslys og snesevis af vaser. Vi pyntede også med blomster (syrener!) og gamle bryllupsbilleder af mine forældre. Vi behøvede ikke at gøre så meget mere, da huset i sig selv allerede havde en fantastisk udstråling. Så begyndte vi at lave maden og glædede os til at det hele snart for alvor skulle begynde. Vores gæster ankom til Danmark om aftenen før brylluppet og efter en kort nat fyldt med nervøsitet var vi så vidt. Dagen var endelig kommet!"