Bryllupsfotograf Vejle - Gommen venter
Bryllupsfotograf Danmark Jacob Kjoeller Andersen
»
Bryllup

Bryllupsfotograf Vejle

 

Gommen venter foran kirken.

Cathrine og Mortens bryllup i Vejle var ét af de første jeg fotograferede. Ligesom ved andre af de helt tidlige par, står disse to unge mennesker meget klart i min bevidsthed som værende imødekommende, søde og enormt tillidsfulde og samarbejdsvillige. Det var en flot dag i maj og efter vielsen i Søndermarkskirken tog vi portrætter ved Vejleådalen. En perfekt dag som bryllupsfotograf i Vejle.

Jeg har siden fotograferet mange bryllupper i Vejle, og nyder altid at komme tilbage til byen med skov, fjord, dale og i det hele taget en fantastisk natur, der gang på gang har givet mig skønne baggrunde til smukke parbilleder.

Morten og Cathrines bryllup i Vejle, affødte via mund-til-mund princippet en række andre bryllupper i Midtjylland. Som det ofte er, var Morten og Cathrines venner også i en alder hvor det er typisk at afholde bryllupper. Derfor fik jeg i perioden efter dette bryllup i Vejle flere forespørgsler vedrørende bryllupsfotografi fra deres venner. Det er den absolut skønneste måde at få kontakt til nye par på. De kender dit arbejde, og har set dig være bryllupsfotograf, så der er med det samme en langt større tryghed i forholdet til parret.

Bryllupsfotograf Vejle.

Morten venter spændt på Cathrine, der er er få minutter fra at ankomme til kirken i Vejle. En smuk og harmonisk dag, som det var en fornøjelse at måtte dække.


Location: Vejle, Danmark.

1/200; f/4.0; ISO 100; 70.0 mm.