»
Fotografen


FOTOGRAFEN

Jacob Kjøller Andersen er 42 år gammel og bor med sin kone og 2 døtre.


Jacob Kjøller Andersen



Jeg har altid været betaget af det smukke. Ikke det statiske, friktionsfrie glansbillede smukke, men derimod den skønhed der langsomt åbenbarer sig, når kunstneren bevidst forstyrrer det umiddelbart perfekte.

Mine første helte var musikalske. Som musiker var jeg fascineret af Joni Mitchell, Tom Waits, Daniel Lanois og andre, der forstår at skjule skønheden i en indpakning, der kun lader det smukke åbenbare sig i glimt. Den modstand der findes i at lade en poetisk og smuk melodilinje gemmes bag et skurrende og rodet akkompagnement, har jeg senere som fotograf forsøgt at imitere.

Hvad kan jeg placere i forgrunden, der delvist kan tilsløre skønheden? Kan jeg tilte kameraet en anelse, så det giver lidt uro, der kan være modvægt til et ellers næsten for perfekt glansbillede? Med komposition, kontrast, lys, tekstur, energi og andre virkemidler arbejder jeg hårdt for at give mine billeder modstand, der gør dem interessante og smukke - også om mange år.

Forhåbentligt kan I genkende tankegangen, når I ser billederne her på siden. Naturligvis skal bryllupsbilleder være romantiske, men det må ikke blive klichéfyldt.

Vedholdenhed betyder for mig at jeg gang på gang leverer en ensartet høj kvalitet. Her på siden ser I de fotografier, jeg bedst synes repræsenterer min fotografiske stil, men I er velkomne til at kontakte mig og få et link til et komplet bryllupsgalleri. Så vil I opdage, at selvom ikke alle billeder er mesterværker, så er niveauet højt hele vejen igennem.

Jeg glæder mig til at høre fra jer.





Certificeret bryllupsfotograf hos den internationale sammenslutning for bryllups- og portrætfotografer, WPPI.


Mange gange tusind tak for de fantastiske billeder. Vi kan slet ikke forstå at du kunne finde sådan nogle fantastiske billeder i os. Du har virkelig fanget hvem vi er, dagens stemning og efteråret. Mange af billederne undrer vi os over hvornår du har taget, da vi slet ikke registrerede at du stod med kameraet og tog billeder. Vi synes billederne er perfekte, som de er. Igen tusind tak fordi du havde lyst til at komme og tage billeder til vores bryllup. 
- Tina & Poul