Bryllupsfotograf Toender - Jacob Kjoeller Andersen
»

Vielseringe.

Især når der skal laves bryllupsalbum er det vigtigt at have et godt billede af vielsesringene. Detaljebilleder af borddekoration, buket, sange og vielsesringene giver ro i et album, der ellers har mange billeder af brudepar og gæster. Med så mange mennesker med ansigtsudtryk og følelser vi som betragtere skal forholde os til, er smukke detaljebilleder uundværlige til at give ro.

Billeder af vielsesringe er en kunst i sig selv - nogle bryllupsfotografer har gjort det til deres speciale at lave fascinerende og kunstfærdige opstillinger af de små ringe. Så langt er jeg ikke helt nået endnu, men hvis der er tid i løbet af bryllupsdagen, eksperimenterer jeg gerne med billedet af ringene.

Her er de foreviget til et bryllup i Tønder. Underlaget er metal fra en pejs, og lyset kommer fra det utroligt praktiske, helt uundværlige LED-lys "The IceLight". Spejlingseffekten i øvre, venstre hjørne er lavet ved at holde et champagneglas op foran makroobjektivet.

Location: Tønder,Danmark.

1/80; f/8.0; ISO 800; 105.0 mm.