Bryllupsfotograf Nordjylland Bryllup Aalborg
»

Bryllupsfotograf nordjylland - Aalborg og på Sebber Kloster.

Trine og Jakob er nordjyder helt ind til benet. De er vittige, skarpe og jordnære, og det nordjyske er en så stor del af dem, at det er svært at forestille sig netop dét par føle sig hjemme i andre landsdele.

Som dem er jeg også vild med Nordjylland og især Aalborg, og den helt særlige “vibe" byen har. Der er masser af kultur, attraktive arbejdspladser og muligheder for personlig udfoldelse i universitetsbyen, men den har efter min mening samtidig bibeholdt en sund, jordnær og usnobbet beskedenhed. Det synes jeg er vildt charmerende. Og så har Nordjylland jo skabt og inspireret én af vores allerstørste kunstnere – Allan Olsen!

Alt i alt er det svært ikke at holde af området. Efter at have boet i Aalborg i 6 år mens jeg var under uddannelse, vil den nordjyske by for altid været forbundet med positive minder, og det er derfor altid en glæde at være til bryllup i Aalborg. Som bryllupsfotograf Nordjylland føler jeg mig altid hjemme. 



Jakob og Trine til bryllup Aalborg.

Det var derfor en stor glæde at kunne hjælpe Trine og Jakob ved deres bryllup i august. Jeg var med fra Trines (kjole fra Luxus) forberedelse hos Artistic i Aalborg Midtby og indtil brudevalsen blev danset på Sebber Kloster, en idyllisk herregård tæt ved Limfjorden. Det var en skøn dag med masser af sol og med rigelige mængder af nordjysk humor i løbet af aftenen.

Location: Nibe,Denmark.

1/100; f/2.8; ISO 720; 24.0 mm.